Tømrerfirmaet Busk & Hammar ApS er ejet af Emil, Sofus & Lars som i fællesskab stiftede selskabet i 2018.
Vi har lige siden den spæde opstart haft travlt grundet et godt og solidt netværk, der fortsat vender tilbage med gode opgaver. Via “mund-til-mund” har flere og flere kunder henvendt sig og firmaet har derfor lige siden opstart været i en god udvikling som gør, at vi allerede i dag udfører opgaver i hoved- og totalentrepriser.
Busk & Hammar er et moderne byggefirma som udfører opgaver for private, erhverv, institutioner og det offentlige.
Byg Garanti
Som medlem af Dansk Byggeri, er vores arbejde for private kunder dækket af Byg Garanti.
Hvis der mod forventning opstår en situation, hvor du som forbruger og vores virksomhed, ikke kan finde en løsning sammen på et forhold omkring noget arbejde, vi har udført for dig, har du mulighed for at klage til Byggeriets Ankenævn. Byggeriets Ankenævn bor på adressen Nørre Voldgade 106, 1358 København K. Du kan finde yderligere oplysninger om nævnet via deres hjemmeside byggerietsankenaevn.dk
Vi vil gerne gøre vores for, at værne om miljøet, da det er vores fremtid. Det kan vi bl.a. gøre ved at sortere vores affald og implementere mere miljørigtige materialer som f.eks. træ i byggerier.